Picture
Dette burde flere og flere danskere gøre med deres biler - skrotte dem. Men, tværtimod er tendensen nu den, at flere og flere danskere investerer deres surt tjente penge i at købe bil nummer to - længe leve forbrugerånden.
Først skal det siges, at jeg ikke mener man kan skære over en kam, nogle familier har brug for at disponere over to biler. Men for rigtig mange er det en capricho, som man siger på spansk om noget, som man anskaffer sig, noget fordi man synes man skal have det lidt godt, men som man ikke nødvendigvis har brug for. Biler forurener, de støjer, og de gør os magelige. Hvorfor vil folk gå i forbruger- og antiøkologiens ånd? Lad os støtte et grønnere samfund, bevidsthed om hvad der er godt for os selv og vores naturomgivelser. Men vigtigst at alt, lad os blive mere bevidste om, hvad vi egentlig har brug for for at være lykkelige!

 
Picture
Diversitet er noget, der skaber debat, og noget som alle har en holdning om.
Hvornår er meget diversitet frugtbart, og hvornår er det en hindring for at opnå resultater på en arbejdsplads. Der er en lang række spørgsmål, som mange gør sig i den forbindelse.
Min holdning er altid, at jo større en repræsentation, der er er i forhold til: køn, nationaliteter, sprog, professionelle baggrunde, etniske baggrunde og lignende forhold, - jo mere frugtbar miljø har man for debat, videreudvikling og nytænkning.
Min arbejdsplads kan karakteriseres på denne måde. Der er diversitet i alle de kategorier jeg nævnte, men der arbejdes også bevidst på at skabe en medarbejdergruppe med forskellige kompetencer, baggrunde og professionelle profiler. Selvom mit arbejdsmiljø er multikulturelt og multisprogligt, og der er folk med meget forskellige studiemæssige baggrunde, så har vi alligevel kunnet finde sammen om at tage en forlænget weekend på et MSC Krydstogt.

 
Picture
Jeg ved godt, det kan lyde som et ældre brokkehoved. Men eftersom det her er min blog til at udtrykke min holdning til samfundsrelevante temaer, så vil jeg i denne post lave et udråb - vis én gang for alle en humanistisk side, når du bevæger dig rundt i det offentlige transportsystem.
Det er svært at se til, hvordan en ældre person med stok, kan bevæge sig hele vejen ned gennem en pakket bus, uden at en eneste rejser sig og tilbyder ham at sidde. Men det sker rent faktisk. Og så er det, man tænker: hvor er den medmenneskelig holdning, hvor man viser respekt for hvert enkelt medmenneske blevet af?
Det var i morgentrafikken, jeg observerede dette. Morgentrafikken er ikke let at håndtere for nogen, det ved jeg godt. Men det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan hjælpe hinanden. Jeg selv stod op, tænkte på at bede nogen rejse sig, men endte ud med ikke at gøre noget, ligesom alle andre omkring mig.
Det fortryder jeg og derfor denne blog. Jeg vil nu også understrege, at eftersom jeg er i gang med en 5:2 diæten, så var jeg koncentreret om, hvad jeg skulle have at spise i løbet af dagen. Og nej, det er ikke kun en diæt for kvinder.
Nå, men siden den morgen, og det var i går, har jeg funderet over det og har gået med en dårlig samvittighed. Det er det, der har motiveret dette indlæg, som jeg håber kan skabe debat om vores fælles adfærd ude i vores fælles rum.